• ballonflyverne02
  • ballonflyverne03
  • ballonflyverne04
1 2 3

Ballonflyvning – en oplevelse med vinden som chauffør

Hvis du aldrig har haft en ballon oplevelse, kan du her læse, hvordan en journalist oplevede en ballontur med BALLONFLYVERNE

Flot ballontur i smuk natur

»Det sværeste er at komme op - ikke ned, « siger ballonskipperen BALLONFLYVERNE , da den syv ton tunge og 7.500 kubikmeter store varmluftsballon forsigtigt letter fra jorden. Vi er på ballontur, og ti mand stirrer spændt ned på gulvet i den kun fire m2 store knagende kurv. Vi kan nu blot håbe på, at fletningerne holder. Oven over os sprutter ilden med flere brag op i den 33 meter højde varmluftsballon. Det er lige så højt som Rundetårn. Til sammenligning kan verdens største luftballon medtage 32 passagerer.

Scenen er Bagsværd sø i Nordsjælland ved solopgang. Arrangøren er firmaet BALLONFLYVERNE, der var de første i Danmark til at opnå tilladelse til at flyve erhvervsmæssigt.

Alle kan prøve ballonflyvning

Med BALLONFLYVERNE kan både private passagerer og firmakunder følge i franskmændene de Rozier og d ´Arlandes fodspor. De to ballonskippere stod for den første registrerede ballonflyvning i 1783. I alt råder Ballonflyverne over 10 balloner.

Det kræver dog en del at få Danmarks største varmluftballon på tur de mange hundrede meter op i luften. På de 45 minutter, ballonturen varede, brugte vi husholdnings-flaskegas for 1.350 kr. – det svarer til fire års forbrug i en campingvogn. Ballonen koster 750.000 kr., og der er et mandskab på fire ekstra personer med i biler på jorden for at samle ballon og passagerer op, når turen ender. Og så er der selve vejrforholdene. «Vinden må ikke være kraftigere end fem m/sek, og i sommerhalvåret kan vi kun flyve ved dagens to første og to sidste soltimer, « siger Ballonskipperen. Han har ca. 2000 skadefri flyvninger bag sig, siden han debuterede som ballonflyver i Skåne i Sverige i 1984.

Synet af solopgangen, der spejler sig i Bagsværd søs smukke vand, får os til at glemme alt om højdeskræk og luftsyge. Vi flyver nordvest. På markerne ser vi legesyge hjorte, folk der vinker og råber til os fra deres haver, mens deres hunde bidsk gør, når Roger fyrer op under ballonen. Store koikarper svømmer lystigt rundt i de små søer. Vores hvide ballon begynder at tabe højde. Hvordan kan vi undgå at ramme ind i grantræet foran os? Roger giver lidt gas, og vi stiger støt, men vi rammer det øverste af trætoppen.

»Det gode ved træer er, at de er blødere for oven end for neden« griner skipperen, mens vi alle puster ud.«

Ballontur med indlagt dåb

Det er blevet tid til landing. »I skal alle stille jer med ryggen til landingsstedet og holde godt fast i håndtagene« lyder ordren. Er du lidt følsom, må vi dog advare om, at en ballonlanding kan være voldsom. Er vinden stærk, bumper kurven hen over marken, og passagererne kan blive kastet rundt under landingen. Alle førstegangs ballonflyvere bliver døbt det sted, de lander. »Jeg døber dig greven af Søsum, « siger ballonskipperen og hælder vand ud over håret på en begejstret og lettet ballonflyver.

Fakta om ballonflyvning i Danmark

  • Antal ballonflyvere: Ca. 40. Heraf indtil nu kun få med erhvervstilladelse.
  • Flyvetid med ballon: Normalt en time. Vejrforholdene gør ballonflyvning muligt i Danmark 60-90 gange om året.
  • Flyvetider: Altid dagens to første eller dagens sidste to soltimer om sommeren. Om vinteren kan flyves hele dagen.
  • Første ballonflyvning i Danmark: 1806, udført af belgieren Robertson. Kongehuset så til og Børsen lukkede.
  • Mest berømte danske ballonflyvning: I 1857 med Victor Granberg. Første opstigning mislykkedes, anden gang sprang Granberg af på Hofteatrets tag, mens ballonen lettet sejlede væk. "Den går ikke Granberg", råbte tilskuerne, og det blev siden en talemåde.
Ballonflyvning 2.395,- Læs mere

Ballonflyvning


Vi planlægger flyvning alle dage, året rundt på Sjælland, Jylland og Fyn.

I sæsonen april-oktober booker passagererne sig ind til faste datoer, aftener el. solopgang.



Ballonflyvning er en "himmelsk oplevelse" - noget til dem der har prøvet næsten alt. Denne unikke, afstressende og fantastiske oplevelse giver overskud og øget velvære.

Vi flyver også i Jylland, Silkeborg området, i Nordsjælland og i København.